søndag, januar 13, 2008

Trængte til at komme på en lille tur ud i det milde vejr.
Faktisk har jeg fiskeabstinenser, for det vejr vi har i øjeblikket, er perfekt til en dejlig tur med fiskestang og waders ude langs kysten.
Men det har jeg desværre ikke rigtig tid til i øjeblikket, men en lille travetur på et par timer i den lokale natur kunne det trods alt godt blive til.

Vi der bor i byen, vælger ofte at gå ud omkring stierne ved Sølund, en stor institution for udviklingshæmmede, når man skal gå en søndagstur. Blandt andet har man anlagt smalle trampestier gennem en ellers ufremkommelig ellesump og gangbroer, som det ses på billedet.