Skolernes sommerferie er slut og ungerne har første skoledag i dag, tirsdag.William begynder i sjette klasse og Naaja i niende. De har haft en god ferie, med mange gode oplevelser sammen med os, men også for sig selv i andre sammenhænge.
Selvfølgelig glædede de sig også til at gense klassekammerater og komme i gang med hverdagen i skolen igen.
Året startede med nye lokaler og nye pladser for begge. En ny bunke bøger blev også slæbt hjem, og her er Naaja i gang med at binde sine ind, så de kan modstå det værste smuds og slid :)
Til aften var William og flere af hans kammerater samlet med deres skateboards foran vores kulturhus. Han kan efterhånden nogle tricks, bla. Kickflip og Ollie og sammen med de andre forbedres teknikken hele tiden. Hele tiden udfordrer og hjælper de hinanden til nye spring og tricks!Stedet er med sine store flader og trappetrin, ved at udvikle sig til et kendt streetspot blandt drengene i byen.
Jeg elsker at se børn der er løber rundt udenfor og bruger sig selv fysisk og socialt i en tid hvor computeren ellers kan sluge meget af opmærsomheden og tiden.
Tina er netop kommet hjem efter en fin arbejdstur til hjørring med en overnatning og hyggeligt samvær med et par kolleger.
Vores hussalg er i gang og næste møde skulle være på torsdag, hvor detaljer skal aftales. Vi glæder os til at få en afslutning på sagen så vi kan komme videre :)