torsdag, august 09, 2007

Festivalen startede officielt i dag, men faktisk er det som om den kører på tredie dag, takket være livet på telt pladserne og musikken fra de små scener langs bodgaderne.
På arbejdet strammer det til. Men jeg kan ikke blive færdig med noget som helst på grund af de andre håndværkere der stadig render omkring, men jeg håber på lidt medvind i næste uge.
Udenfor ankom swimmingpoolen fra glasfiberstøberiet i tyskland. Den blev nedsænket i den forberedte udgravning og blev tilpasset uden problemer.
Til aften blev det til endnu en runde i bodgaderne ude ved festivalen i den lune sommeraften. Vores gæster har partout billetter til alle dagene og forsvandt ind til musikken for resten af aftenen :)