Så er man frisk igen! Det hjælper at gå arbejde :)Vejret er ganske pænt og vinden er knapt så kraftig. Efter aftensmaden tog jeg afsted på mountainbiken ud til Vestermose, for at gøre et nyt forsøg på at finde cachen jeg måtte opgive forrige lørdag.
Denne gang gik det meget nemmere og jeg fandt den med det samme for foden af et kraftigt nåletræ gemt under smågrene og barkstykker. Der var også andre gode ting ved mosen. Det er sæson for de vilde hindbær, og dem er der mange af i det område. Den seneste tids regn har fået gang i væksten, og det var en fornøjelse at guffe de saftige bær i sig :) Jeg havde helt glemt hvor dejligt de smager.
Efter turen i mosen var det alt for godt vejr at køre hjem, derfor tog jeg på en på en rundtur i det åbne landskab mellem små landsbyer og de næsten modne marker.