tirsdag, juli 17, 2007

Forhandlingerne om vores hus ligger stille pga. sommerferien.
Selvom vi endnu ikke kender udfaldet på sagen, kan vi ikke lade være at kigge lidt på forskellige huse her i Skanderborg midtby, hvor vi fortsat vil blive boende.
For første gang, har vi været ude for at se på hus. Efter et kig på nettet, virkede denne "sag" på Mågevej interessant på grund af den gode praktiske indretning, med store værelser i kælderen og reelle lyse rum foroven.
Da jeg ikke gider at bruge min fritid på at rode med vedligeholdelse af hus, er det også vigtigt at boligens tilstand er i top og også fremover vil kræve minimal vedligeholdelse, både i tid og penge. Alt det her med huse og "sjæl" overlader jeg gerne til andre at beskæftige sig med!
Naaja var med for at checke værelserne, som er betydeligt større end deres nuværende, og godkendte øjeblikkeligt:)
Tina og jeg synes også det virkede som en god velindrettet bolig med mange gode muligheder. Den eneste rigtig ulempe er den åbne placering i forhold til naboerne. (Hvoraf vi faktisk kender fire der ligger lige omkring) Sundhedsattest og tilstandsrapport på huset var også ok, dog bør der opsættes ekstra radiatorer i kælderen for at sikre en god jævn varmefordeling og desuden skal der også etableres flere kontakter.
Vi får nogle forskellige økonomiske forslag i morgen, og så vender vi nok tilbage og kigger grundigt en gang til senere, hvis ikke det er solgt i mellemtiden, forstås :)