mandag, maj 28, 2007

Turen gik til Mønsted Kalkgruber i dag. Det blev en spændene tur i undergrunden med flagermus flyvende om ørerne og ture rundt i de store gange, i verdens største kalkmine! Også området ude omkring var turen værd, og mindede naturligvis om de åbne kridt og kalkbrud vi kender fra Stevns, hvor vi har boet for nogle år siden. Umiddelbart er der ca. to kilometer gange at færdes i, men samlet er der 60 kilometer!! Helt udansk og uvirkeligt at gå minegange, for det er noget jeg ellers forbinder med helt andre lande. Bør besøges! Tyvstart her : Mønsted Kalkgruber.

Vi havde god tid på vej hjem og valgte at besøge Elmuseet ved Tangeværket, da det kun betød en lille omvej på få kilometer.
Museet bød på mange sjove ting der kunne prøves, og det er jo altid godt for børn og andre legesyge sjæle :)
Der var også en del information om værkets opbygning, historie og indflydelse på miljøet. Især det sidste har været oppe til debat flere gange gennem de seneste år, på grund af værkets ringe betydning i forhold til el produktionen, sammenholdt med betydningen for laks og ørreders frie vandring i Gudenåen.
Se mere : Her

Til aften var det tid til geocaching :) Naaja og jeg tog et smut ud i skoven ved vandrehjemmet for at finde en cache. Det var en multi-cache, dvs. at der i det her tilfælde, skulle findes to andre poster, for at finde de rigtige koordinater til cachen, som Naaja sidder med her på billedet. Sjovt at gå tur med en lille opgave indlagt undervejs :)