Tina blev i Borgmesteskoven, mens vi andre tog til Hjarnø.Her fodres "Dyrene" til middag inden næste tur ud til stranden :) Efter en hyggelig aften og en god nats søvn i campingvognen, gik turen ned til stranden for at fiske. Vinden stod kølig og frisk lige ind på kysten, men alligevel fik vi enkelte hornfisk.
Eftermiddagen blev lidt lunere og mens Naaja fandt et lunt sted mellem nogle buske og læste lektier, tog William og jeg en tur mere med fiskestængerne.Mellem hornfiskene fik William en fin ørred på krogen, men han mistede den helt inde ved stranden. Dejligt med en god dag på kysten, blev vi enige om :)
Til aften var alle samlet hjemme med en følelse af, at have brugt den forlængede weekend godt!
Det blev også den sidste dag med stabilt godt vejr i denne omgang. Netop som vi var på vej hjem, begyndte gråvejr og småregn at trække ind over det østjyske.