Jeg arbejder stadig i Århus.Selve arbejdspladsen er stadig en rodet affære. Men som altid indretter man sig, og tingene ordner sig alligevel hen ad vejen.
Om morgenen mødes jeg med mester på værkstedet, der ligger lige i nærheden af hvor jeg bor, og derfra kører vi ind til arbejdet. Men jeg tager selv toget hjem om eftermiddagen, for han skal som regel ud på andre opgaver i løbet af dagen. (Eller kører han mon bare hjem? :)
På vej til banegården, kommer jeg forbi en af byens markante bygninger, Århus Rådhus, der er tegnet af Arne Jacobsen, Erik Møller og Hans J. Wegener, indviet i 1941.
Ved første øjekast ser bygningen ikke så spændene ud og minder mest om et af halvfjerdsernes betonbyggerier, men er udvendigt beklædt med en norsk marmor der giver den grå facade liv. Den er ude og inde helt gennemført i sin arkitektur, og blev netop derfor fredet i 1994, og er helt klart et besøg værd, hvis man har tiden og interessen.
Århus kan naturligvis også besøges på nettet : Her