fredag, april 27, 2007

Kim med Skanseodde (ved Snaptun) i baggrunden.
Over middag tog Kim og jeg afsted med fiskegrejer klargjorte, til en tur ved Hjarnø og Snaptun. Anledningen var naturligvis at få campingvognen, det sidste stykke vej med færgen og den sidste kilometer ind til campingpladsen på midten af Hjarnø.
Vejret var dejligt og vi fik fisket og daset i solen. Men sidst på dagen begyndte vi at savne synet af Hjarnøfærgen der, som tidligere nævnt, har været på værft i denne uge og skulle være klar til sejlads igen i dag.
Den kom først hjem til aften og skulle da først gøres klar til indsættelse igen. Mange biler holdt allerede og ventede foran os og vi kunne se at det ville blive nat inden vi nå hjem igen.
Jeg foreslog en overnatning på øen, men Kim ville hjem i dag. Jeg gad derimod heller ikke vente i flere timer på at komme med frem og tilbage. Enden på det hele blev en køretur med campingvogn tilbage til Skanderborg, og så vil vi gøre et nyt forsøg i løbet af næste uge.