
Jeg har siden den første Toy Story film kom frem i 1995, været begejstret for historierne om Andy's legetøj, og de mange strabadser figurene har måtte gennemstå siden da.
De fleste børn elsker selvfølgelig figurerne, men mon ikke mange voksne som jeg, har det ligesådan? Jeg tror det; Filmene er en fornøjelse at kigge på og historierne er fyldige og sjove.
Den tredie film i rækken er netop kommet til vores lokale biograf i Skanderborg. W og jeg gik over og tog plads kl. 16 sammen med en lille samling børnefamilier og fik set 3D versionen.
Lad det være sagt med det samme: 3D effekten gav billederne fin dybde, men var ret anstrengende at se på i længden, da billederne bliver for mørke. Jeg kan sagtens nøjes almindelig udgave....
Historien var heldigvis god og fungerede fint i forlængelse af de to forrige film. Jeg er ganske enig i anmeldelsen af filmen på Film-nyt.dk (bortset fra 3D ;). Den kan læses :
HER.
Filmens eget website :
HER.

Dagen har været præget af rolige vindforhold og et højt skydække, der gav lovning om sol senere på dagen.
Det blev dog først ved tretiden, at de lokkende stråler kom frem hos os, men efter at have futtet rundt inde og pakket flyttekasser og klargjort malergrej, var det oplagt at komme ud og strække ben.
Som oftest gik turen langs søen, og i dag kunne solens varme virkelig mærkes. Trods vi kun er i slutningen af januar gik tankerne mod det kommende forår, og forventningerne om gode timer ude i det fri :)
Ude ved vandrehjemmet var der livlig aktivitet. En større antal isbåde og deres ejere var samlet omkring bådebroerne, mens enkelte susede rundt ude på søen. Takket være den meget glatte og jævne isflade på søen, fik bådene trods den svage vind, alligevel god fart på.
Jeg var desværre kommet for sent til at opleve afviklingen af de jyske mesterskaber i isbådsrace. Det var netop blevet afsluttet og folk gik omkring og små snakkede, mens de riggede bådene af, da jeg kom forbi.
Ærgerligt jeg ikke vidste at der var sådan en konkurrence......... :(
Lidt fakta om race i isbåde kan læses .
HER.
Ekstra fotos :
HER.