
Mens resten af familien tog ind til menneskemylderet i Århus, blev jeg hjemme.
William og Tina havde aftaler hos frisøren, mens Naaja og en veninde gik på tøjkig. Det var meningen jeg ville have taget med for at gå på opdagelse i Botanisk Have´s fine gamle væksthuse, inden man begynder ombygning og renovering i august senere i år, men med solen fremme, faldt valget i stedet på en fototur i skoven.
Vi er nemlig så langt fremme i foråret, at solvarmen får lokket snogene frem fra deres vinterhi. Det har ellers været blæsende i dag, men det mærkede man ikke så meget til inde i skoven ved de små søer. Her varmede solen dejligt, og helt som forventet lå adskillige snoge ved kanten af småsøerne og nød livet efter en lang vinter, gemt frostfrit væk under jorden i hulrum mellem trærødderne.Heldigvis var skovbunden, smågrenene og de visne blade bløde og fugtige, for det gør det meget nemmere at færdes lydløst omkring. Nødvendigt, da snogene reagerer på vibrationerne der forplanter sig gennem jorden, når man tramper rundt.
Det var muligt at komme helt tæt på flere af dem i dag :)
En stribe fotos :
HER
Efter at have været en tur i skoven og se til snogene, der nu er kommet frem fra deres vinterhi, gik turen hjem på altanen, for at nyde de varme solstråler med et krus kaffe, i behagelig læ for den stride vind.
Som læsning, tog jeg fat i "Det Ukendte Grønland". En fin lille bog af Hans Pedersen, der er udgivet af Grønlands Hjemmestyre.
Den kommer fint omkring den store natur og dyrelivet deroppe, og er tænkt som inspiration til oplevelser i naturen, og skal gøre opmærksom på hvor kompleks en verden vi mennesker er en del af.
Jeg faldt lidt i staver over kapitlet om de første menneskers indvandring i Grønland. Det må være helt fantastisk at bevæge sig frem i en uspoleret verden som de første; hele tiden drevet af nysgerrigheden om hvad der mon gemmer sig bag det næste fjeld, og håbet om endnu bedre fangst i nye områder............
Jeg får en lille smag af den fornemmelse, når jeg færdes på mine fjeldture omkring Grønnedal. Så snart stationen er ude af syne, ligger landskabet foran en, stort set som det så ud, da de første mennesker (Saqqaq kulturen) kom forbi for 3-4000 år siden.
Jeg glæder mig til oprejsen d. 26/4, og ser frem til nogle gode natur oplevelser :)