lørdag, januar 01, 2011

I går aftes begyndte vejret for alvor at ændre sig.
Vinden tog til fra vest, og med den kom også tøvejret. Det er midt på eftermiddagen mens jeg skriver dette indlæg, og en stor del af sneen er smeltet væk. Også snelaget ude på søen er væk, og tilbage er en kæmpestor bar isflade, der har givet optimale forhold til de lynhurtige isbåde, som ellers ikke har kunne køre de forrige dage. Også skøjteløberne får mulighed for en rigtig langtur i naturskønne omgivelser :)
Det pludselige tøvejr, har også givet fuglene mulighed for at søge føde igen. Ude på søen begynder små kviste og andre ting at blive blotlagt, og mågerne havde travlt med at undersøge alt hvad der stak op af isen...... Det kunne jo være man kom først til noget godt ;)