En pudsig oplevelse:
Mens jeg og damerne blev færdig med morgenkaffen, var William gået udenfor på et nærliggende gadehjørne for at øve nogle tricks med det ny skateboard.
Det blev hurtig for varmt med trøje og hans "Emil fra Lönneberg"hue, som derfor blev smidt på jorden. Det afstedkom en større forsamling af turister, der tog billeder og smed adskillige Euro i hans hat, i den tro at han var gadeartist! Han gav dem dog pengene tilbage og forklarede på sit bedste engelsk, at de vist havde misforstået situationen :)

Tid til lidt kultur!
Vi lagde ud med en gåtur gennem byen, for at komme ud til nogle af Amsterdams museer. Her valgte vi at se Van Gogh Museet, hvor en stor del af hans værker hænger. Flere af dem har vi blandt andet set i forskellige bøger og som optryk på posters, men her kunne vi altså se den ægte vare. Tror vi :)

En tur i en by som Amstedam med de utallige kanaler, er ikke rigtig uden en ægte turisttur i en af kanalbådene. For at spare de snart nedslidte skosåler og trætte ben, tog vi en sejltur tilbage til Central Stationen, hvor vi bor tæt ved.
Desværre begyndte Naaja´s helbred at skrænte, og da vi nåede hotellet var hun godt rød i hovedet af feber :( Hun gik i seng og har nærmest sovet siden. Håber hun får det bedre til i morgen for ellers får hun en drøj tur hjem.
I morgen skal vi nemlig først med toget herfra 20.30 og har et skift til nattog lidt før midnat i Tyskland, men skal allerede checke ud kl.11. Er hun stadig syg i morgen, vil vi prøve at holde på et rum indtil hjemrejsen, så hun måske kan nå at komme sig.
Tina blev hos hende som sygepasser :)

William og jeg gik igen til søs! Denne gang med en af de mange færgeforbindelser over Amsterdams travle havn. Målet var den fine indendørs skatepark, der ligesom skateparken i Malmö, ligger på et nedlagt værftsområde. Men dette anlæg er altså opbygget indenfor, i en del af en kæmpestor værftshal. Da W var kommet godt i gang, foldede jeg min ny
Mobiky cykel ud og tog på sightseeing i det store havneområde. Efter en god rundtur, var det ved at blive mørkt og tid til at mødes med W igen. Han havde omsider fået styret sine lyster og vi kunne sejle hjem til de andre gennem den flot oplyste havnefront.
Der er utrolig meget skibstrafik på floden, og i mørket er det svært at se de lave flodpramme, så mon ikke der er meget gavn af radar osv. hos færgerne?